pauseplay
/
show/hide
Udskriv

Truslen om fyring blev hans redning

Af Marianne Dalsgaard
Truslen om fyring blev hans redning Kurt Elmegaards alkoholmisbrug havde nær kostet ham alt. Hans arbejdsgiver gav ham en sidste chance, og det blev vendepunktet.

Vendepunkt, AA, pæn bankmand, chef, job, konfronterer, ændre, nyt livHvis ikke du holder op med at drikke, så bliver du fyret. Den besked fik pensionskonsulent Kurt Elmegaard for otte år siden, da han måtte gå til bekendelse over for sin chef og fortælle, at han var faldet i igen. Det blev vendepunktet for Kurt Elmegaard, som følte, at hvis han mistede sit job i Danske Bank, ville alt omkring ham smuldre.

- Der nåede jeg bunden, og jeg erkendte, at jeg er magtesløs over for alkohol. Jeg havde to muligheder – enten at kaste mig i havnen eller bede om hjælp. Jeg valgte det sidste, fortæller han.
Forud for den alvorlige samtale var gået adskillige år med druk, ensomhed og sorg. Alkoholmisbruget begyndte, da Kurt Elmegaards familie blev ramt af sygdom, og han følte, at tilværelsen var nemmere at holde ud, hvis den blev skyllet ned med en lille én.

Efter nogle års alvorlig sygdom døde Kurt Elmegaards hustru, og han blev alene med to små børn. Hans alkoholforbrug eskalerede, og på jobbet tyede han til nervemedicin for at dulme sine abstinenser. To år senere giftede han sig igen, og den nye hustru blev hans medafhængige. Det vil sige, at hun værnede om ham og så igennem fingre med hans misbrug. En dag blev det dog for meget for hende, og hun konfronterede ham med problemet. Så ringede han til sin personalekonsulent i banken og indrømmede misbruget. En uge efter startede Kurt Elme-gaard i behandling på behandlingscentret Majorgården ved Helsingør.

- Det var egentlig ikke, fordi jeg havde et ønske om at holde op med at drikke, at jeg gik i behandling. Jeg gjorde det bare for at få fred for min kone og for min arbejdsgiver.
Jeg troede stadig, at jeg ville kunne drikke i sociale sammenhænge, så det var et chok for mig at komme i behandling og få at vide, at jeg aldrig skulle drikke igen, siger Kurt Elmegaard.

Den pæne bankmand

Indtil Kurt Elmegaard selv indrømmede sit misbrug, var det lykkedes for ham at holde det skjult på sin arbejdsplads. Dengang syntes han ikke, det var underligt, at kollegerne ikke opdagede misbruget, men i dag undrer det ham.

- Jeg vejede mere, end jeg gør i dag, var konstant rød i hovedet og lignede i det hele taget én, som trængte til at få gjort noget ved sig selv. På den anden side var det jo sådan, de var vant til at se mig, siger Kurt Elmegaard. Desuden var der ikke en finger at sætte på hans arbejdsindsats, så lederen bemærkede heller ikke Kurt Elmegaards problem.
- Jeg var rigtig god til at tage min uniform på – jakkesæt og slips – og være den pæne bankmand, selvom jeg psykisk havde det virkelig dårligt. Men det var faktisk på mit arbejde, jeg fungerede bedst, og jeg gik altid efter at være nummer et til mit job, så der ikke var noget at udsætte på mig dér. Det handlede hele tiden om at være den bedste, og det lykkedes også, fortæller han.
Den pæne bankmand proppede sig med nervemedicin i arbejdstiden og gik på bodega i pauserne.
- Jeg tænkte hele tiden på at få noget at drikke. Det er et liv i helvede at være aktiv alkoholiker, siger Kurt Elmegaard.
Samtidig var det vigtigt for ham at opretholde den pæne facade, og især jobbet var vigtigt, fordi det gav status og adskilte ham fra bumserne på bænken.
- Dengang så jeg ned på folk, der var anderledes eller ikke klarede sig så godt. Jeg så ned på dem, der sad på bænken, og mente ikke, de havde noget som helst til fælles med mig, fortæller han.

Blev ædru for sin egen skyld

Behandlingen varede fem uger, og Kurt Elmegaards kolleger fik at vide, at hans fravær skyldtes familiemæssige årsager. Det var først over et år efter, at han følte sig klar til at fortælle sine nærmeste kolleger om sit problem. I mellemtiden gik det så som så med at holde sig ædru, og pludselig ramlede det hele. Kurt Elmegaard drak sig i løbet af en uge længere ud, end han nogensinde før havde været. Hustruen truede med skilsmisse, chefen med fyring, og tankerne kredsede om selvmord.

- Jeg var så tæt på at miste alt – min kone, mine børn, mit job, men det gjorde jeg ikke. Først og fremmest har jeg ikke mistet mig selv, og det var da også først, da jeg erkendte, at jeg skulle holde op med at drikke for min egen skyld, at jeg fandt den rigtige motivation. Desuden var det ikke nok bare at holde op, jeg skulle også arbejde med mig selv og faktisk blive en anden person for ikke at falde i igen, fortæller han.
Herefter gik det stærkt. Kurt Elmegaard begyndte at tage møderne i AA (Anonyme Alkoholikere) mere seriøst, han fik en kontaktperson, som kunne hjælpe ham, når han blev fristet, og han gik i gang med AA's 12-trins selvudviklingsprogram. Samtidig havde han jævnligt personlige samtaler med sin leder, som støttede ham igennem hele forløbet.
- Den opbakning, jeg fik fra min chef og fra min nærmeste leder, har været helt afgørende for, hvordan jeg har det i dag. Hjælpen fra dem betød, at det begyndte at gå op for mig, at der faktisk var nogen, som holdt af mig og som kunne bruge mig til noget. Min selvtillid og min tro på mig selv var drukket væk, men nu begyndte det at vokse igen, siger Kurt Elmegaard.
Da han var godt i gang med sin personlige udvikling, indviede han sine nærmeste kolleger i problemet. Nogle år senere stod han frem for alle kollegerne til et møde og fortalte sin historie.
- Man skal ikke reklamere med et skilt på ryggen, at man er alkoholiker, og man skal ikke fortælle om sin misbrugsbehandling til sine kolleger, før man er klar til det. Til gengæld er jeg sikker på, at man først er 100 procent ædru, når man tør stå åbent frem og fortælle om sit misbrug. For mig var det en kæmpe lettelse, og det var en skøn fornemmelse ikke længere at have noget at skjule, siger Kurt Elmegaard.

Et nyt menneske

I dag er den 50-årige pensionsrådgiver ligeglad med, hvilken status jobbet giver ham.
- Jeg er en anden person i dag, end jeg var dengang. For eksempel er det vigtigt for mig at have et job, hvor jeg er glad for at møde op hver dag. Det handler overhovedet ikke om at være den bedste længere, det handler om at trives, og om at jeg har det godt med mine kolleger og med mig selv, fortæller han.
Til receptioner beder Kurt Elmegaard om en sodavand, og når han er ude at spise, vender han bunden i vejret på vinglasset. - Jeg kan aldrig love nogen, at jeg ikke kommer til at drikke igen, men jeg tror det ikke. Så længe jeg passer mine møder i AA og bliver ved med at arbejde med mig selv, så er jeg ikke i risikozonen, siger Kurt Elmegaard.

Han har stadig personlige samtaler med sin chef, men nu taler de i højere grad om positive emner, for eksempel hvordan Kurt Elmegaard kan være med til at hjælpe andre alkoholikere i banken, og chefen har bevilliget ham en uddannelse som misbrugsterapeut.

Bragt i Magasinet Lederne, nr. 6, november 2010 / Af Marianne Dalsgaard